Logo: Industrinetværk, link til forsidenLogo: Industrinetværk, link til forsiden
Industrinetværk
 Top 10 Top 10  In English In English  Netgroup Netgroup   Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Industrinetværk > Den byggetekniske vidensportal Bygviden.dk har fået ny forbedret byggevaresøgning

Den byggetekniske vidensportal Bygviden.dk har fået ny forbedret byggevaresøgning

Teknologisk Institut overtog driften af Bygviden.dk kort før sommerferien. Portalen er en søgemaskine og et emneindeks over byggeteknisk viden, der indeholder alt fra lovstof og anvisninger, til branchebeskrivelser, byggevarer og byggeerfaringer. Den blev skabt af Dansk Byggeri og bliver kørt videre i et tæt samarbejde med de mange vidensleverandører, herunder eksperter fra både Dansk Byggeri og Teknologisk Institut. Prøv den nye søgning her.

BuildIN er en database, hvor arkitekter, bygherrer, rådgivende ingeniører og entreprenører kan søge efter professionelle byggematerialer på en enkel måde. Med en licens til buildIN bliver producenten eller leverandøren eksponeret på både Bygviden.dk (vidensportalen for de udførende) og digitaleprodukter.dk (arkitekternes foretrukne søgemaskine) og som medlem af industrinetværket, får du 10% medlemsrabat på buildIN. Læs mere på www.getbuildin.dk.

Konceptet er blevet til gennem et samarbejde mellem 3dbyggeri danmark og Teknologisk Institut. Målet er at skabe en brancheløsning, der sætter producenter og leverandører af byggematerialer og energiløsninger i kontakt med de relevante faggrupper for derigennem at facilitere salget af byggevarer og energiløsninger og udbredelsen af digitale materialer. Ideen er opstået ud fra erkendelsen af et udækket behov hos arkitekter, rådgivende ingeniører og de udførende for netop at kunne finde alle relevante digitale oplysninger om byggevarer ét samlet sted frem for at skulle søge på de mange producenters hjemmesider.

BuildIN giver leverandører og producenter mulighed for at kommunikere produktbeskrivelser, vejledninger, 2D og 3D CAD-materiale, BIM-objekter, tolerancer, vedligehold, m.v. til brugerne på en enkelt måde, og dermed også, via Bygviden.dk, give de udførende adgang til praktisk information, der kan hjælpe dem til at minimere antallet af fejl og mangler i det færdige byggeri.

En licens til buildIN koster 15.000 kr. for 12 måneder og giver adgang til at få synliggjort virksomhedens digitale produktinformationer på både bygviden.dk og digitaleprodukter.dk. Prisen inkluderer hjælp til at lægge de første fem produkter op i den fælles database, og en garanti for minimum 300 produktvisninger hver måned. Takket være buildIN sker vedligehold og opdatering kun ét sted. Derved bliver det lettere og billigere at gennemføre målrettet online markedsføring til arkitekter, ingeniører og udførende.

Du kan læse mere om buildIN i vores produktblade:
 DownloadbuildIN produktark (268 KB) 
 DownloadOm stjernestrukturen på buildIN (603 KB) 
 DownloadDAFA produktark - en case om online marketing (382 KB) 


 

This text will be replaced
 

www.getbuildin.dk

Banner: Teknologisk Institut
Banner: Hvordan startes et industriprojekt
Banner: Deltagende virksomheder i Industrinetværk
Banner: Deltagende virksomheder og personer i tværfaglige netværk
Banner: Udviklingsprojeketer og Forretningskonsortier