Teknologisk Institut, Center for Nyindustrialisering og Ambassaden i Oslo inviterer til workshop om Eksportfremstød til Norge 9.-10. marts 2011.
Formålet med workshoppen er at gennemgå programmet for turen og hvilke forventninger deltagerne har til turen. Vi ønsker så vidt muligt at målrette turen til jeres ønsker.
Vi vil også komme med et oplæg omkring markedet for passivhuse i Norge (muligheder og barrierer), herunder bygningsreglement i Norge og væsentlige interessenter i markedet.
Information om selve studieturen i marts, se her:
http://www.industrinetvaerk.dk/28894
Workshoppen finder sted den 28. januar kl. 13.00 – 15.30 og afholdes på Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Århus C.
Interesserede kan tilmelde sig workshoppen ved at skrive en mail til Anders Thomsen, Teknologisk Institut, ant@teknologisk.dk.

