Logo: Industrinetværk, link til forsidenLogo: Industrinetværk, link til forsiden
Industrinetværk
 Top 10 Top 10  In English In English  Netgroup Netgroup   Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Industrinetværk > Fremtidens industrialiserede bæredygtige byggeri og byudvikling

Fremtidens industrialiserede bæredygtige byggeri og byudvikling

Denne konference har fokus på bæredygtige byer og bygninger, og hvordan Danmark kan skabe fremtidens bæredygtige eksporteventyr.

Der præsenteres internationale eksempler på bæredygtige byer og bygninger og konkrete cradle-to-cradle-systemløsninger.

Konferencen er samtidig kickoff for et projekt- og innovationsnetværk om bæredygtige byer og bygninger i Kina og Tyskland, kaldet FISH (Future Industrialized Sustainable Houses). FISH-programmet har fokus på eksportfremstød på bl.a. det tyske og det kinesiske marked af bæredygtige og energioptimerede systemleverancer, som også vil kunne lanceres på andre europæiske markeder (f.eks. det danske). Det kan eksempelvis dreje sig om:

  • Solenergitage
  • Intelligente facadeløsninger 
  • Co2-neutralt 0-energibyggeri baseret på systemleverancer
  • Modulært opbyggede køle/varmesystemer

Den danske eksport af produkter til Tyskland når oftest ikke længere end Hamborg, men den store vækst i Tyskland foregår imidlertid i Sydtyskland. FISH Germany har til formål bl.a. at bearbejde det sydtyske marked, og medvirke til, at Danmark går fra at være komponenteksportør til også at kunne håndtere system- og koncepteksport i samarbejde med lokale tyske virksomheder.

I Kina etableres et tilsvarende projekt- og innovationsnetværk omkring bæredygtige byer og bygninger – FISH China.

Den overliggende vision med FISH-programmet er at skabe en teknologisk og forretningsmæssig platform for fælles dansk/kinesisk/tysk bæredygtigt byggeri baseret på et integreret forretnings- og udviklingssamarbejde. Resultatet, i form af grønne systemløsninger, afsættes og formidles til det europæiske og det kinesiske marked igennem en eksportkonfigurator - en videnbank over udviklede løsninger, målrettet de specifikke markeder.

Udgangspunktet for forretningskonceptet er, at det CO2-neutrale 0-energibyggeri ikke skal være dyrere end traditionelt byggeri.

Udviklingen af de grønne systemløsninger vil ske i udviklingsteams, bestående af danske og kinesiske/tyske virksomheder. Væksten i de danske virksomheder vil skabe en stor beskæftigelseseffekt i Danmark, fordi systemejerne er danske virksomheder med design, logistikstyring, udvikling og højteknologisk produktion i små serier i Danmark.

FISH-programmet har til formål at skabe flere systemleverandører med base i Danmark, men med et globalt forretningsområde, på samme vis som den danske virksomhed Bestseller. Tekstilvirksomheden har opbygget et globalt produktions- og salgsnetværk, men med udvikling og logistikstyring fra Danmark.  Den fremtidige produktionsmodel for Danmark er baseret på små produktionsserier med højt videnindhold og kundetilpassede videnprodukter. Større produktionslinjer med standard løsninger ligger uden for Danmark, eksempelvis i Kina. Værdikæden styres fra Danmark, herunder den tekniske platform, som produktionen i Danmark og i Kina skal baseres på.  Derved sikres just-in-time-leverancer og den rette kvalitet. Den tekniske platform med udviklede grønne løsninger vil blive digitaliseret og overført til eksportkonfiguratoren, som konfigurerbare løsninger modulært opbygget med definerede snitflader til de enkelte objekter/komponenter i løsningen. Konfigurering giver mulighed for kundetilpassede løsninger (mass customization), baserede på standardiserede processer. 

Mere information om FISH-programmet se her:
www.fishclusters.dk

Se program for konferencen her.

Download konferenceprogram her:
 DownloadFISH kickoff konference 7. - 8. juni 2011 (92 KB) 


Tilmeld dig konferencen her.
 

Banner: Teknologisk Institut
Banner: Hvordan startes et industriprojekt
Banner: Deltagende virksomheder i Industrinetværk
Banner: Deltagende virksomheder og personer i tværfaglige netværk
Banner: Udviklingsprojeketer og Forretningskonsortier